Dansk Landbrug 2.0

Så er selv en youtube video af iFarm kommet i den trykte presse. Se her….

Hvis du klikket ind her på vores youtube kanal kan se flere film, men ellers se den ovenfor nævnte video her:

Kaizen er hjertet af Lean. Uden Kaizen fungere Lean ikke. Kaizen skal generere ideer og energi til effektivisering af virksomheden. I et kontinuerligt flow. I en kontinuerlig kreativ proces.

Når man holder Kaizen møder står man på noget der kunne minde om den Den Kreative Platform i ca 30 minutter. Man står, dvs man har aktiveret kroppen. Hjernen er  koncentreret om opgaverne på tavlen. Deltagernes tryghed afhænger af involveringsgraden. Fokus i mødet kan give flow. Og viden og ideer deles uhæmmet hvis den er tilstede. Kreativiteten blomstre – og hvad gør organisationen ?!!

Er det ønskertænkning, eller realiteten hvor man arbejder med Lean???????

Jeg havde en kreativ proces i dagligstuerne hos en svineproducent. De er en håndfuld medarbejdere. Lille virksomhed, men også afhængig af at medarbejderne er kreative.

Billedet fra Søren Østerbyes Kaizenmøde taget af Maskinbladet.

Projektet går ud på at implementere en udgave af Lean jeg kalder “LeanLight”. Dvs at sætte sig nye ambitiøse mål for virksomheden og få alle involveret i at nå dem dvs i forbedring af  produktionen så målene nåes. I min terminologi kræver det kontinuerlig kreativitet. I Lean terminologi kaldes det Kaizen, og ideerne til det diskuteres under Kaizen møder og sættes op på en Kaizen tavle.

Vi brugte ikke leanterminologi, så kaizentavlen hed i dette tilfælde en ‘forbedringstavle’.

På en anden blog har jeg kaldt Lean for det eneste managementsystem der systematisk har indarbejdet kreativitet som et centralt element. Netop det er grunden til at jeg synes det er interessant og relevant at kaste sig over. Dagen hvor billedet er fra, er engentlig den 4. hele dag jeg har tilbragt på virksomheden i et  halvt år. Og idag fejrede vi faktisk at vi har nået de mål vi satte os for et halvt år siden. Jeg skal ikke tage æren for det (jeg aner jo ikke noget om at passe grise), men vi nåede fra 27 til 30 smågrise pr årsso som var målet.

Jeg skitsere de to ledelseværktøjer vi har implementeret og fåët til at virke.

1. Dialog møder – først indførte vi dialogmøder mellem leder og medarbejdere. Dialogmøder holdes ofte, ca hver 14. dag, og har til formål at udvikle medarbejderens kompetence og engagement. De er korte, max 30 minutter. Men skaber en tryg fortrolighed mellem leder og medarbejder. Hvilket er alfa og omega for trivsel og engagement. Dialogmøder er en metode hentet fra Situationsbestemt Ledelse.

2. Gruppemøder – eller kaizen møder, startede vi op efter dialogmøderne fungerede. Det er møder der holdes hver uge omkring en Kaizentavle (forbedringstavle). Stående. De er ligeledes korte, max 30 minutter, og har til formål at diskutere, følge op og idegenerere på forbedringsmuligheder i produktionen.

Virksomheden holdt i forvejen ugentlige møder, men de var meget envejs og fokuseret på arbejdskoordinereing, slet ikke på udvikling. Nu går møderne ud på at italesætte mål, generere ideer til forbedringer der gør daglidagen nemmere, og dermed mindsker spil. Samt øger sammenhængskraften, energien og arbejdsglæden.

Eksempler på kaizen tavler.

Det er nyt at anvende Lean principper i landbruget. Og dermed Kaizen og kreative processer. Men min erfaringer fra de første større landbrug jeg har haft igennem sådan en proces er kanon gode. Et af mine oplæg om Den Kreative Platform ligger her DKP-SLIDESHARE.

Hvordan og hvorfor skal dansk landbrug åbent innovere? Lad os se på hvorfor andre gør det:

Få timer syd for grænsen i Hamborg ligger verdens størst firma for hudpleje produkter. Beiersdorf. Og de har her i januar kastet deres fremtidige skæbne ud i et Åbent Innovations tiltag kaldet Pearlfinder.

Det er en produktionsvirksomhed med bl.a. førende globale brands som Nivea. Vi kender vel alle Nivea fra for mange år siden. Et hvert hjem havde denne blå bøtte med Nivea til at stå fast på hylden under spejlet.

Men ingen kan idag hvile på laurbærene. Heller ikke med produkter som Nivea. Og Beiersdorf, som står bag, er nødsaget til konstant at innovere med nye ideer til produkter, produktionsforbedringer, organisatoriske ændringer, markedstilpasninger, medarbejderudvikling og meget mere.

I januar startede de Pearlfinder der var deres første forsøg på Åben Innovation. Spørgsmålet er altid i starten hvordan og hvor meget man skal være åben, og med hvad.

I første omgang har de valgt at være åbne i et lukket rum. Dvs de lukker eksterne partnere, ide- og ressourcefolk ind på en lukket platform, hvor de kan dele ideer. Deres egen vurdering var at de fremmede åbenheden.

Åben Innovation er vigtig for vores succes. For os er åben inovation at integrere eksterne ideer og ressourcer i vores egen udvikling. Ide-partnere er ligeværdige samarbejdspartnere, siger deres udviklingsdirektør Klaus-Peter Wittem.

Når man kender lidt til den tyske erhvervsmentalitet, så synes jeg at dette tiltage er stort. Normalt er tyskere kontrol feaks, meget hierarkisk tænkende og lukkede. Så, godt gået, i dette første skridt mod mere åben innovation.

For et par år siden på den franske elite-lederskole Insead, blev CEO for Beiersdorf, Thomas Quaas, interviewet omkring det at have verdens førende brand indenfor hudplejeprodukter. Man kan sammenligne det med danmarks globalt førende brands indenfor svinekøb og mælk.

En vigtig ting var at kunne integrere lokale og globale ideer i deres egen innovationsprocesser. Så jeg forestiller mig at han søsatte projektet Pearlfinder kort efter, fordi han her skitsere de ideer der ligger bag. Nyd et kvarters snak med en global leder:

Klik ind på den åbne innovations platoform  her. Pearlfinder.

Inspirationskilde.

En landbrugs RAP om mælk.

Denne video er set af 1,85 mill seere allerede. Det er viral markedsføring. Man får næsten lyst til at blive landmand også.

Men du kan selv lave dig en youtube video. Og dele dine tanker med andre en million andre. Måske ikke bare for at underholde og sælge mælk, men for at komme i dialog.

Det behøver ikke at være så fancy en RAP som de har lavet her. Men kun din fantasi sætter grænsen. Find på noget andre ikke har lavet, så skal du få at se……………….

Hvis du vil have lidt mere inspiration her fra Yeo, så kik den næste “bag kulisserne” video om viral videoen.

Her på bloggen iFarm.DK prøver jeg at blogge ca en gang om ugen.

Det lyder for mange vildt. Det er det også.

“Jeg kan ikke skrive, jeg har ikke noget der er interessant for andre, jeg vil ikke åbne mig op så meget………. tænker du sådan?”

Måske. Det gør mange. Sådan er vi jo. Generte. Ikke særlig velformulerende. Lukkede. Har nok i os selv.

Eller:  “Computer og internet er vist ikke lige mig. Det er tidspild. For meget pjat”. Sådan kunne du sikkert også tænke.

Eller hvad?

Verden er i forandring ………….. så hvorfor ikke også dig? At blogge kan blive starten på en ny livsstil der udvikler både dig og din virksomhed. Og blogging vil kun være starten  på det nye og spændende den nye verden giver os. Den verden som sociale medier har åbnet for os alle. Web 2.0

Din nytteværdi af en blog, er større end du kan forestille dig. Så hvis du ikke har en blog, så se at få en. Hellere før end senere.

Blogging er ikke kun om at skrive noget. Blogging er om at ‘brande’ sig selv, om at få indflydelse, og mest af alt, om at vise sin professionelle niche frem og dele den med andre.

Hvis du tænker på at starte en blog og spekulere over hvad du egentlig kunne fylde i den så kommer her ti ideer til indhold i en landbrugs blog. Og det er helt nede på jorden ting, som alle kan lære at lave:

1. Ting der lykkes

Fortæl om en udfordring du har haft, som blev løst. Noget er lykkes, som en overgang så kaotisk ud. Det er altid en god historie. Vi elsker alle historier. Husk at gøre den personlig og lokal. Fald ikke i med generelle overordnede temaer. Fortæl din egen historie.

2. Hvordan din virksomhed køre

Beskriv hvordan din virksomhed fungere. Forestil dig at du har en interviewer til at stille dig spørgsmålet: “Hvad sker der her, og hvad gør det interessant at være her på gården?”. Så er det bare at få det fortalt.

3. Nyheder på gården

Sker der noget nyt, eller er der noget under opsejling. Det kunne være interessant at vide hvis der er sket noget nyt, lige fra en kælvning til besøg fra plantedirektoratet.

4. Faglige nyheder

Nævn det der sker af nye tiltag inden for det faglige felt som interesserer dig aller mest, eller er din virksomheds niche. Det er en gylden regel med blogs at de bedste blog er dem der er skrevet af faglige nørder. Dvs nogle der går vildt op i det de skriver om. Nørder er specialister, og de levere altid noget med indhold i.

5. Anbefalinger

Har du noget du gerne vil anbefale så nævn det. Det kan være alt lige fra kornsorter til en konsulenter, du har lyst til at anbefale. Vi skal vende os til at internettet er et fantastisk sted at dele erfaringer. Og jo mere du deler ud af dine erfaringer, jo flere vil du sikkert få igen.

6. Interessante artikler

Når du falder over noget interessant på internettet, så sæt det ind som et blog indlæg. Dels får du fortalt om det du læser, og dels så vil andre sikkert også synes det er interessant. Måske ikke alle, men garanteret nogle andre der interessere sig for det samme som dig.

7. Sjove ting der har relation til din virksomhed

Sjove ting kan selvfølge ig være alt lige fra vittigheder, sjov youtube videoer eller bare noget du har hørt eller oplevet. Men sjove ting vil altid have mange interesserede. Så hvis du kan fortælle om din gård på en sjov måde, så bliver dine historier hurtigt spredt på internettet. Og det giver altid en positiv feed back.

8. Spørge sundersøgelser

At få feed back er vigtig for at kunne udvikle sig. Man kan lave spørgeskema undersøgelser fra en blog. Til naboer, ansatte, kollegaer, aller hvad man nu har behov for at vide mere om. Og dele det med hele verden. Åbenhed er vejen fremad, og på en blog kan man dele sine historier og feed back med alle. Det gir mening, virker involverende, og bringer dig på forkant.

9. Videoer

Køb et billigt video kamera og fortæl video historier ude fra gården. Tag os andre med en tur igennem stalden, eller på traktoren i marken. Eller hvad der nu sker. Videoer er eminente måde at formidle sine budskaber på. Og man skal bare filme og lægge ud på youtube efterfølgende. Nemt.

10. Detailjeret beskrivelse af dine produkter

Fortæl historien om produktets tilblivelse, gerne med billeder og video. Der er altid mange del produkter på et landbrug, og derfor utrolig mange historier der kan fortælles. Prøv ikke at fortæl dem alle på en gang. En lille afgrænset beskrivelse er det bedste og mest interessante.

______________

Når man har lavet sit blog indlæg gælder det jo  om at få det spredt. Og det er nemt. Man sender bare et link, enten via facebook eller via mail.

Youtube bliver fremtidens væsentligste formidlingsplatform. I disse år eksplodere antallet af youtube videoer. Og ikke uden grund. Kun det personlige møde slår en youtube video som formidlingsmetode.

I den næste kan du se en præsentations video fra en Faarkrog Malkecenter. Læg mærke til at videoen ser ud til at være relativ simpel. Nærmest så dan at man føler selv kunne lave den.

Kik selv, og spekuler over om du også vil have en lignende video.

Jeg har selv haft en smart phone i halv andet år. Og er fuldstændig afhængig af den. Og vild med den.

Igår læste jeg om en amerikansk landmand som havde følgende kærlighedserklæring til sin smartphone:

Jeg har brugt en iPhone i et par år nu. Men denne weekend blev jeg helt og absolut begejstret for den. Eller rettere til den værdi den har for mig. Og jeg er overbeviste om at det samme gælder for andre landmænd også.

I løbet af en time eller to i lørdags, brugte jeg min iPhone til at kontrollere vejret, kortlægge en rute med GPS, sende en e-mail med et billeder jeg tog i marken af en syg plante (til min rådgiver), på kompasset fandt jeg True North, mindede mig selv om et møde, og indstillede morgenvækningen så jeg kan komme op til hvedestrøjtningen næste morgen tidlig. Jeg placerede en knappenål på et Google kort over en sten jeg ønsker at fjerne inden høst. Jeg lavede et par korte huske noter, skrev på twitter om planternes vækststadie og tilstand, sendte en e-mail til en ven og modtog en sms fra min datter.

Jeg gjorde alt dette før, under og efter en cykeltur rundt på farmen. Jeg stak bare min iPhone i lommen, som have jeg hele mit kontor på slæb.

Senere, hentede jeg to apps, en for at få adgang til jordbundskort, og en anden til at bestemme pH-niveauer i jorden.

Åh, og for sjov derhjemme samme aften  brugte jeg telefonen til at spille skak med en computer, mens jeg kunne følge fodboldkampen med min klub.

I en nylig panelundersøgelse (Agriculture.com) med landmænd, sagde 43% af landmændene, de ejerde en smart telefon. Det er en højere procentdel end den generelle befolkning.

Og hvorfor?

Gårde er virksomheder. Virksomheder, som styres på farten. Fra dit førerhus, kan du kontrollere markederne, nyheder og vejret. Du kan gå på banken online. Din kommunikationslinjer er alle på vid gab for din familie, venner og rådgivere.

Men anvendelsen af smarte telefoner udvikle sig. Jeg har for nylig fået kendskab til et websted kaldet Glympse, som lader dig dele din placering via en web link. Hvordan ville det være praktisk til at holde styr på familien og medarbejderne på høsttidspunktet?

Til underholdning, synes mulighederne uendelige. En ven fortalte mig i dag at han bruger sin telefon som fjernbetjening til hans Apple TV.

Hvis du er gammel nok til at huske opfindelsen af ​​internet browseren, kan du huske,hvilken gennemgribende virkning den havde på den måde, vi kommunikerer og få adgang til oplysninger. Smart phones medfører en ligeså dramatiske ændring.

Hvordan bruger du din smart phone?

Kilde: FarmingFromYourMobilPhone

Smid dine ringbind ud fra i år. Digitaliser hele skidtet.

I de næste to videoer kan du få en kort og en længere introduktion til digitalisering af kontorets ringbind:

Den Digitale Revolution er  ved at komme til danske landbrug. Fjern alle  papirstakke med regninger, fakturaer, tilbud mm. Konverter til det digitale medier.

Der findes (mig bekendt) 3 digitale regnskabs løsninger til landbruget:

• Dokview
• E-conomics
• C5

.. og hvis du bare er en lille iværksætter virksomhed i fødevarerbranchen (ligesom mig) kan et  iværksætter-målrettet produkt som dette række rigeligt:

• Likasso

Men har du lyst til at kikke mere på hvordan Nis tænker og gør mht bilag og bogføring så kik med på den næste video:

Hvordan kan danske landbrug anvende sociale medier ?

Det var opgaven.

6 AgraØkonom studerende fra Gråsten Landbrugsskole prøvede at finde ud af hvad det egentlig var, hvordan det virkede og hvad man kunne bruge sociale medier til.

Og de gjorde det ved at anvende det selv

Sociale medier er det man kalder Web 2.0

Altså det nye internet som forbinder folk med hinanden. Vi snakker ikke om traditionelle hjemmesider, der lidt enkelt sagt kan kaldes en en-vejs kommunikerende salgsside. Web 2.0 er Facebook, Youtube, Twitter, LinkedIn, Flikr, BLOGs, og hvad de nu hedder. Alt sammen sider hvor man åbent deler med alle, og forbinder sig med dem man vil.

Det drejer sig om NETWORKING. Og for danske landbrug der har behov for at dele viden og informationer imellem sig selv, samarbejdspartnere, naboer og andre er det yderst relevant.

Det bruges bare ikke ret meget i dansk landbrug. I hvert fald ikke til noget der har med bedriftsudvikling at gøre. Og det er synd.

Vi har lagt en plan for udbredelse af kendskabet til sociale medier og den vil vi gerne præsentere for Jer har:

Få dig en BLOG.

Jeg hjælper dig GRATIS!

Med at få oprettet en BLOG.

Følgende to blogs er startet op inden for de sidste uger. Skal du også have en?

Gråsten Landbrugsskoles BLOG

Agrosa’s BLOG om Svineproduktion

Alting udvikles i netværk. Og ingen i dansk landbrug blogger. Derfor går du det selvfølgelig heller ikke. Fair nok.

Men giv det en ekstra tanke. Og kontakt mig hvis du vil vide mere. Har du landbrug hjælper jeg dig UDEN BEREGNING.

På få dage har jeg dig kørende med en BLOG og lidt ekstra hjælp så har du fået dig en helt unik ny udviklingsplatform som du aldrig troede du skulle opleve.

Har du landbrug, kan du trykke lidt på tasterne som bruger, vil du med på at udvikle Dansk Landbrug 2.0 – så kontakt mig.

Det gælder om at vise hvad dansk landbrug laver. Det skal bloggen handle om:

• Hvad sker der i dagligdagen.
• Hvordan er det at være landmand?
• Hvad tænker du? Hvad laver du?
• Hvad bøvler du med?
• Hvordan ser markerne ud?
• Hvordan har dyrene det?

Fortæl din historie. Det er at blogge.

Jeg hedder Tyge og er rar at snakke med. På telf: 60 91 58 45 eller mail tyge@kreativproces.dk eller kik ind ved at trykke har: Tyge Mortensen